Velkommen til en novemberudgave af HGFs nyhedbrev!
Luften er skarpere, og lyset svinder lidt hurtigere hver eftermiddag; vi er på vej mod vinter. Denne udgave handler om årsmødet i Sammenslutningen og de seneste nyheder fra vores eget område.
Sammenslutningen
I september var der årsmøde i Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit. HGFs bestyrelse har på det seneste søgt mere indflydelse på foreningens arbejde, og vi blev denne gang valgt ind og repræsenteret i Sammenslutningens bestyrelse.
Sammenslutningen arbejder for at sikre, at vores sommerhusområder forsat er attraktive, og søger især indflydelse på lokalpolitiske beslutninger og turismepolitik. På årsmødet deltog denne gang formand i Teknik- og Miljøudvalget, Ole Nyholm Knudsen (V).
Hovedemnerne var:
- Store sommerhuse
Den bekymrende udvikling med tilladelse af større og større sommerhuse og feriecentre rettet mod erhvervsmæssig udlejning - Trafikale for hold
Kommunen har offentliggjort en strækningsanalyse mellem Ringkøbing og Hvide Sande og sat 10 millioner kroner af over de næste 5 år til at trafiksikre 4 lokaliteter (se billedet nedenfor) - Havmøller
Energistyrelsen har offentliggjort endnu et havmølleprojekt 20 km ud for Holmsland Klit (se billedet nedenfor) - Kystbeskyttelse
Det gælder især Klegod og Lyngvig. Se dette debatoplæg
Fra vores eget område
Parkeringspladsen for enden af Jens Jensens Vej er nu sløjfet. Grus og skilte er fjernet. Sagen har taget 4 år. Der er kommet 30 km mærker på Holmsborgvejen, og vi undersøger lige nu muligheden for blødere bump. Vi arbejder fortsat på at trafiksikre Nordlysvej, og det bliver helt sikkert et emne på næste generalforsamling.
Siden vores generalforsamling i maj, har bestyrelsen konstitueret sig på bestyrelsesmøde den 26. juni. Særlig velkommen til Randi Larsen, vores nyeste medlem af bestyrelsen. Du kan finde den nye bestyrelse her.
På generalforsamlingen var der et ønske om, at vi oplyser om datoen for kommende bestyrelsesmøder, så du kan nå eventuelt at fremsende emner, du ønsker at få behandlet på bestyrelsesmødet.
- Tirsdag den 26. november 2024 afholdes det næste bestyrelsesmøde
Kontakt os på bestyrelsens sædvanlige mail adresse, bestyrelsen@gf-holmsborgvejen.dk. Og bemærk også at vi allerede har fastlagt tid og sted for den kommende generalforsamling:
- Lørdag den 10. maj 2025, kl. 14:00, Holmslands Idræts- Og Kulturcenter
Vi har opfrisket layoutet på vores hjemmeside, og du kan nu bl.a. finde referater og andet materiale fra vores generalforsamlinger gennem årene på en beskyttet side her. Vi har sendt en adgangskode i en særskilt mail.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Holmsborgvejens Grundejerforening
Skriv et svar