HGFs årlige generalforsamling er tidligere blevet udskudt pga. corona situationen.
Vi prøver nu igen og indkalder til generalforsamlingen 2020 i Holmsborgvejens Grundejerforening lørdag den 26. september kl. 14:00 – 16:00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter i Kloster.
Af hensyn til lokalestørrelse og mad og drikke beder vi dig tilmelde dig til generalforsamlingen inden 1. september ved at sende en mail til bestyrelsen@gf-holmsborgvejen.dk.
Vi opfordrer til at så mange som muligt reserverer datoen og møder op til generalforsamlingen, og gør deres stemme gældende. Det er en meget hyggelig eftermiddag med meningsudvekslinger og informationer, og hvor vi byder på smørrebrød, øl og vand.
Du får tilsendt en indkaldelse med bilag 3-4 uger før generalforsamlingen, såfremt du har tilmeldt dig vores mail service. Og ellers kan du altid finde materialet på vores hjemmeside.
Du kan læse mere om generalforsamlingen her.
Invitationen er selvfølgelig med forbehold for, at vi kan overholde de til enhver tid gældende regler for forsamlinger i disse corona tider.
Fortsat god sommer.
Med venlig hilsen
HGFs bestyrelse
Niels Anker Peterslund skriver
Tre personer fra Nordlysvej 6 til generalforsamling