Generalforsamlingen 2020 i Holmsborgvejens Grundejerforening afholdes i år lørdag den 25. april kl. 14:00 – 16:00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter i Kloster.
Du får tilsendt en indkaldelse med bilag 3-4 uger før generalforsamlingen, såfremt du har tilmeldt dig vores mail service. Og ellers kan du altid finde materialet på vores hjemmeside.
Vi opfordrer til at så mange som muligt reserverer datoen og møder op til generalforsamlingen, og gør deres stemme gældende. Det er en meget hyggelig eftermiddag med meningsudvekslinger og informationer, og hvor vi byder på smørrebrød, øl og vand.
Du kan læse mere om generalforsamlingen her.
Jens Nielsen skriver
Til HGF
Jeg håber bestyrelsen vil forberede sig således at GF 2020 ikke kommer til at ligne 2019 som blev styret af et medlem og ikke af dirigenten/ordstyreren
Der var således at uanset hvem af bestyrelsen som havde ordet blev der konstant kikket på vedkommende medlem om denne kunne godtage.
Det skulle gerne være således at selv fremmødte med “svag” stemme blev hørt
Vh Jens Nielsen Wolle Friks vej 65
Poul Erik Damgaard skriver
Vi skrev nedennævnte mail til Jer efter modtagelse af skrivelse om opsætning af chikaner i august 2019. Det har åbenbart ikke været behandlet, så vi vil gerne om man tager det med på den kommende generalforsamling i april, da forholdene ikke har ændret sig, og vil være vedvarende fremover.
Holmsborgvejens Grundejerforening
Vedr. Vejnyt – august 2019
Ejere af Wolle Friksvej 38, Elin og Poul Erik Damgaard
Vi har lige modtaget forslag til opsætning af chikaner på P. Snejkers Vej, dette synes vi som helhed også er på sin plads.
Vi forstår dog ikke man helt har ”glemt” vejstrækningen fra krydset ved Nordlysvej og resten af Wolle Friksvej ud til havet.
Efter vort hus (nr.38) og til havet er der 8 huse som har ud/ind kørsel fra vejen. De senere år er der opført nye større huse som med intensiv udlejning giver megen kørsel af flere biler pr. hus. Dette foregår så mange gange hurtigt tempo det sidste stykke af vejen , da man lige har vært tvunget til at køre langsomt. Herudover forsøger mange biler at finde parkeringsplads nærmere havet, som igen må opgive, og i irritation ”drøner” tilbage til den officielle parkeringsplads.
Vi har nu boet her i 20 år, og vil gerne have dæmpet støvgenerne. Vi foreslår derfor, at de 2 sidste chikaner som er vist på P.Snejkers Vej, i stedet for flyttes til det sidste stykke på Wolle Friksvej, da vi ikke helt forstår behovet der, hvor trafikken i forvejen her er blevet dæmpet, samt med meget få huse tilbage på vejen.
Et sæt af disse chikaner må meget gerne placeres ud for vor grund. Vi er i mange tørre perioder plaget af meget støv når vinden er fra øst, derfor mener vi at udgifterne og nytteværdien vil være anvendt meget bedre her.
Venlig hilsen
Elin og Poul Erik Damgaard
Steen Jørgensen skriver
Kære alle,
Vattenfall har publiceret et nyt forslag til kystnære vindmøller, som desværre viser, at hensigten er kun at flytte møllerne udfor grundejerforeningens område ca. en km længere ud, end tilfældet var i det oprindelige forslag. Så løftet om, at møllerne ville blive flyttet dobbelt så langt ud på havet, var desværre usandt.
Det nye forslag kan ses på Vattenfalls hjemmeside.
En høringsrunde vedrørende det reviderede projekt vil formentlig blive iværksat i nær fremtid, og jeg vil opfordre alle til at gøre indsigelse og overveje at rejse krav om erstatning.
Jeg vil foreslå, at situationen drøftes på generalforsamlingen.
Steen Jørgensen