• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

Hgf.

Holmsborgvejens Grundejerforening

  • Seneste nyt.
  • Om os.
    • Bestyrelsen
    • General forsamling
    • Vedtægter
    • For bestyrelsen
  • Links.
    • Vejret
    • Sommerhuse til salg
  • Kontakt.
Medlemsorientering

Medlemsorientering

19. september 2020 af Johs. Dideriksen

Videbæk d. 18.09.2020

Til medlemmerne af Holmsborgvejens Grundejerforening

Nu er tilmeldingsfristen for tilmelding til HGF`s generalforsamling udløbet og med stor tilfredshed kan det meddeles, at der er tilmeldt 41 personer, som herefter blev meddelt Holmsland Idræt- & Kulturcenter.
Som alle ved lever vi i en corana tid, der til tider kan virke ret generende,  f.eks. brug af mundbind, holde afstand osv. osv. Vi er dog, på generalforsamlingen, indtil videre, blevet fritaget for, at bære mundbind, men at holde afstand, det være sig før, under og efter generalforsamlingen slipper vi ikke for og derfor bedes alle om, at respektere de anvisninger, som personalet evt. måtte giver desangående.

Ikke alt er lige gennemtænkt og det var forslag til vedtægtsændring § 8. stk. 10 ejheller. Da undertegnede formulerede forslaget var det ikke i tankerne, at der rent faktisk er en hel del ejere af sommerhuse, som er bosiddende i udlandet og de har, som en ejer udtrykte det, ikke en jordisk chance for, at gøre deres indflydelse gældende på generalforsamlingerne og det uanset om der er mulighed for, at anvende fuldmagter eller ikke. § 8 stk. 10 bliver derfor fjernet fra “forslag til vedtægtsændringer” evt. for en revurdering på et senere tidspunkt.

Her på det seneste er der opstået et behov for en mindre modernisering, eller et par små ændringer, om man vil, i vedtægterne § 1 og § 6. stk. 4,  hvor det er ønskværdigt, at dels CVR nr. og dels hvem der tegner foreningen HGF udadtil blev indføjet. De små ændringer, der bl.a.  kommer fra vores pengeinstitut, vil simplificere arbejdet i bestyrelsen en del og spare HGF for nogle kørselsomkostninger. Det er et håb, at i vil tage godt imod forslagene.

Vores mangeårige bestyrelsesmedlem og kasserer Flemming Jørgensen har valgt, at rykke teltpælene op og flytter til et andet område i landet. HGF ønske familien Jørgensen al mulig lykke og held fremover og HGF`s bestyrelse takke for et særdeles godt samarbejde, samt en stor tak for en god forvaltning af kassererjobbet i HGF.
Bestyrelsesmedlem i HGF Søren Emil Søe blev valgt, som ny kasserer i HGF. Søren Emil Søe ønskes tillykke med jobbet, som kasserer i HGF.
Vi glæder os til, at hilse på alle de tilmeldte HGF medlemmer i Holmsland Idræt- & Kultur- center lørdag d. 26.september då. fra kl. 14.00 til 16.00
NB.: Hvis èn eller to medlemmer har fortrudt, at de ikke har tilmeldt sig så fortvivl ikke, men send en E-mail desangående så må vi se, hvad der kan gøres.

Vær forsigtig og hold afstand, hellere lidt for meget end for lidt.

Med venlig hilsen
Johs. Dideriksen
    Fm. HGF

Medlemsorientering som pdf

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Holmsborgvejens Grundejerforening · Søndervig · 6950 Ringkøbing

  • Cookie- og Privatlivspolitik