Holmsborgvejens Grundejerforening
Holmsborgvejens Grundejerforening blev stiftet i 1965 og omfatter den aller sydligste del af Søndervig fra Holmsborgvej til Jens Jensens Vej.
Der er 233 grundandele, og vi er i dag 225 medlemmer. Hvert medlem betaler et årligt kontingent vedtaget på generalforsamlingen. Du kan se en oversigt over foreningens kontingenter på siden For Ejendomsmæglere.
Der er ikke krav om medlemsskab af grundejerforeningen, men der er krav om medlemsskab af Vejfonden, og for de lavest beliggende grunde er der krav om medlemsskab af Drænfonden.
Holmsborgvejen er adgangsvejen til foreningens område. Og det er Holmsborg Lejrcenter, første gang opført i 1937, som har givet navn til Holmsborgvejen.
Grundejerforeningens område
Vejnavnene i øvrigt er tilknyttet udstykningen og mennesker, der har levet i området: Jens Jensen, P Snejker som er Per Snedker, Wolle Frik som er Ole Frik og Ane Katrine, som er Ane Katrine Frik, gift med Ole Frik.
Foreningens vedtægter og bestyrelse finder du på deres egne web sider. Lokalplanen for området er lokalplan nr. 67. Du kan se hvilke huse, som er til salg i vores område lige nu på siden Sommerhuse til salg.
Holmsland Klit er et helt unikt naturområde. Indtil midten af 1800-tallet var klitlandskabet stort set ubebygget med undtagelse af få klitgårde og fiskerlejer.
Du kan læse mere om Klittens historie i dette lille hæfte, Sommerhuse på Klitten — Inspirationskatalog.
Hæftet henvender sig til sommerhusejere og håndværkere med inspiration og vejledning til at vælge løsninger, når huse og omgivelser skal vedligeholdes eller ændres. Bl.a. med idéer til farver på facader, veje og indkørsler, belægningstyper, volde og plantelister med råd og vejledning til plantevalg.
Her er flere links til lignende hæfter, Naturpleje i sommerhusområder og Byggeri og anlæg på Klitten. Og du kan finde mere på denne side, Links, hvor vi har samlet en række links, der kan være relevante for grundejere i vores område.
Grundejerforeningen står for vedligeholdelse af branddaskerkasserne i området. Du kan se placeringerne af kasserne her.
I 1967 blev Vejfonden oprettet med grundejerforeningen som administrator. Vejfonden sikrer skiltning og vedligeholdelse af de private fællesveje, stier og parkeringspladser. Det sker under grundejerforeningens tilsyn jf. kendelse af 1990 og lokalplan nr. 67.
Hastigheden er max. 30 km/timen i hele området, og Vejfonden prioriterer især hastighedsdæmpende foranstaltninger aht. trafiksikkerhed og for at undgå støv- og støjgener fra grusvejene. I tørre perioder benyttes støvdæmpende midler på grusvejene.
Det påhviler grundejer at skære beplantning tilbage til skel langs vejen jf. kommunens anvisninger. Grøfter og vejkanter skal holdes oprenset for at sikre afvanding fra vejene, så de ikke ødelægges af vand og frost. Ved byggeri er det grundejerens ansvar at retablere evt. skader på vejen.
Kun Holmsborgvejen er asfalteret (siden 2011), resten er grusveje. Du kan hente kort over vejnettet ved at klikke på kortet ovenfor.
Dræning blev første gang etableret i 1984 for de lavest beliggende grunde i området. Drænfonden sikrer vedligeholdelse af foreningens område, mens grundejerforeningen er administrator og fører tilsyn jf. kendelse fra samme år.
Vi har en velfungerende dræning selv i år med store nedbørsmængder. Det sænker grundvandsspejlet til et niveau, der muliggør sivedræn uden risiko for at forurene grundvandet. Derfor er det vigtigt at drænanlægget virker, da vi ellers risikerer tilstopning af rørene og forbud mod at anvende siveanlæg.
Det er den enkelte grundejers ansvar at friholde drænledningerne for træer og planterødder i minimum 2 meter fra drænledningens midte.
Vi er i dag 146 medlemmer af Drænfonden. Du kan se kortet over drænanlægget her.
Vej | Husnummer |
Ane Kathrines Vej | 3 2-4 |
Holmsborgvej | 9-55 uden 23, 25, 27, 51, med 65 2-88 uden 12, 74, med 66A, 66B, 66C, 76A |
Jens Jensens Vej | 21-67 uden 37 20-64 |
Marehalmen | 2 |
Nordlysvej | 5, 9-21, 29 6, 10-14 |
P Snejkers Vej | 3-63 uden 21, med 7A, 7B, 21A, 21B, 21C 2-20 med 2B |
Wolle Friks Vej | 7-83 uden 11, 13 4-44 med 12A, uden 28, 30 |