Holmsborgvejens Grundejerforening blev stiftet i 1965 og omfatter den aller sydligste del af Søndervig fra Holmsborgvej til Jens Jensens Vej.
Holmsborgvejen er adgangsvejen til foreningens område. Og det er Holmsborg Lejrcenter, første gang opført i 1937, som har givet navn til Holmsborgvejen.
Vi er i dag 227 medlemmer. Hvert medlem betaler et årligt kontingent vedtaget på generalforsamlingen. Opkrævning sker via Ringkøbing-Skjern Kommune. Foreningens vedtægter og bestyrelse kan du finde på deres egne web sider.
Vejnavnene er tilknyttet udstykningen og mennesker, der har levet i området med få undtagelser. P. Snejker er således Per Snedker, Wolle Frik er Ole Frik og Ane Katrine er Ane Katrine Frik.
Vejfonden
I 1967 blev Vejfonden oprettet i grundejerforeningens regi og omfatter samtlige 228 grundandele. Grundejerforeningen skal føre tilsyn og Vejfonden sikrer vedligeholdelse og skiltning i foreningens område jf. kendelser af 1967 og 1990.
Nordlysvej er dog undtagelsen som en del af Vestkystruten og vedligeholdes gennem Naturstyrelsen af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Kun Holmsborgvejen er asfalteret (siden 2011), resten er grusveje.
Hastigheden er max. 30 km/timen i hele området, og Vejfonden prioriterer især hastighedsdæmpende foranstaltninger aht. trafiksikkerhed og for at undgå støv- og støjgener fra grusvejene. I tørre perioder benyttes støvdæmpende midler på grusvejene.
Det påhviler grundejer at skære beplantning tilbage til skel langs vejen jf. kommunens anvisninger. Grøfter og vejkanter skal holdes oprenset for at sikre afvanding fra vejene, så de ikke ødelægges af vand og frost. Ved byggeri er det grundejerens ansvar at retablere evt. skader på vejen.
Drænfonden
Dræning blev første gang etableret i 1984 for de lavest beliggende grunde i området. Grundejerforeningen skal føre tilsyn og Drænfonden sikrer vedligeholdelse af foreningens område jf. kendelse fra samme år.
Der er i dag 144 medlemmer af Drænfonden.
Det er grundejernes ansvar at friholde drænledningerne for planter og planterødder. Og det er vigtigt at drænanlægget virker, da vi ellers kan risikere, at der rejses krav om kommunal kloakering i grundejerforeningens område. Og det er i givet fald bekosteligt for den enkelte grundejer.