Naturstyrelsen gennemførte den 18. juni det årlige klitsyn i Klegod. Ved besigtigelsen af overgangene C085 (Jens Jensens Vej) samt C083 og C082 (Jakob Bondes Vej) blev den indsats, som Holmsborgvejens Grundejerforening gennemførte i 2025, omtalt meget positivt.
På Klittens Dag sidste år plantede vi omkring 4.000 hjelme og udrullede 10–13 baller halm. Ifølge Naturstyrelsen kan resultatet tydeligt ses i klitten, hvor plantningerne og det udlagte kvas har haft en god effekt på sandflugten. Der er fortsat områder med bart sand, men den samlede vurdering er, at udviklingen går i den rigtige retning.
Naturstyrelsen fortsætter i de kommende år sin indsats med sandflugtsdæmpning i området, og der vil igen blive udlagt kvas i klitterne i løbet af efteråret. Klitfogeden har samtidig tilbudt at stille både hjælme og halm til rådighed for vores lokale indsats.
Derfor gentager vi succesen og inviterer igen til Klittens Dag 2026
— Dato: Lørdag den 19. september kl. 10.00
— Mødested: Holmsborglejren
— Tilmeldning: senest den 1. september på bestyrelsen@gf-holmsborgvejen.dk
Formålet er endnu en gang at plante hjælme og udlægge halm og kvas på særligt udsatte områder i klitten. Samtidig er dagen en god anledning til at møde naboer og styrke fællesskabet i grundejerforeningen.
Foreningen sørger for forplejning i form af sandwich, øl/vand samt kaffe og kage.
Medbring:
— Gummistøvler og tøj efter vejret
— Evt. planteredskab
Bestyrelsen håber på mindst lige så stor opbakning som sidste år, hvor 25 grundejere deltog og gjorde en synlig forskel for vores fælles klitlandskab.
Vel mødt den 19. september!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Holmsborgvejens Grundejerforening

[…] også Klittens dag den 19. september […]