• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

Hgf.

Holmsborgvejens Grundejerforening

  • Seneste nyt.
  • Om os.
    • Om os
    • Bestyrelsen
    • General forsamling
    • Vedtægter
    • Ejendomsmægler
    • For bestyrelsen 🔒
  • Information.
    • Nyttige links
    • Huse til salg
    • Vejret
  • Kontakt.

Uncategorized

Der er igen turister på vej til sommerhusene

Der er igen turister på vej til sommerhusene

23. maj 2021 af Jakob Laursen

Med de seneste lempelser af corona restriktionerne er der igen turister på vej til sommerhusene langs den jyske vestkyst.


Det betyder en øget belastning af området og naturen, og i den forbindelse har Sammenslutningen (af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit) sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdet en ny velkomstbrochure, både i en dansk og i en tysk udgave.

Sammenslutningen opfordrer alle medlemmer til at brochurerne opsættes/forefindes i sommerhuset. Vi håber brochurerne kan være med til, at vi passer bedst muligt på vores område og natur. Du kan hente brochurerne her

  • velkomstbrochure på dansk
  • velkomstbrochure på tysk

Med venlig hilsen
HGFs bestyrelse

Vejnyt

Vejnyt

22. maj 2021 af Flemming Løgstrup Hansen

Vi har nu fået lagt nyt slidlag på Holmsborgvej og den 02.06.2021 bliver der monteret bump. Vi har fået en del henvendelser vedr. renovering og især bumpene. Det er dejligt at der kommer respons på det arbejde vi laver men jeg kunne godt ønske mig at de ønsker de enkelte grundejere måtte have til de ting vi har gang i, bliver fremført som forslag til den årlige generalforsamling eller i det mindste fremsat i så god tid at vi om nødvendigt kan sende det ud til debat på hjemmesiden inden . Ønsker der fremkommer lige inden eller medens arbejdet udføres kan være svære at imødekomme med mindre at de ikke medfører konsekvenser for andre.
Med hensyn til bumpene så bliver de som sagt monteret den 2. juni. 7 stk. ialt med 5 stk. på de oprindelige positioner samt 2 stk der flyttes til en mere hensigtmæssig placering. Bumpet øst for indkørslen til Marehalmen bliver flyttet ca. 40 meter mod vest og bumpet ud for Holmsborgvej nr. 29 bliver flyttet ca. 50 meter mod øst.

Jeg vil gerne opfordre alle til at bruge hjemmesiden til at fremsætte ønsker og forslag – det giver mulighed for dialog/debat om tingene og dermed også bestyrelsen et bedre arbejdsgrundlag.

Søndervig den 22.05.2021
Knud Erik Petersen

Holmsborgvejen spærret den 18. maj

Holmsborgvejen spærret den 18. maj

24. april 2021 af Flemming Løgstrup Hansen

Holmsborgvej skal have nyt slidlag.

Det sker tirsdag den 18. maj i tidsrummet fra 6:00 til 13:00.

Arbejdet starter ved Nordlysvej om morgenen og ender ude ved landevejen først på eftermiddagen. Adgang til og ud af området/delområder kan på visse tidspunkter være blokeret kortvarigt.

Når der startes ved Nordlysvej, kan den største del af området tilgås via P Snejkers Vej/Wolle Friks Vej eller Ane Katrines Vej/Wolle Friks Vej.

Holmsborgvejens Grundejerforening

Det mest kritiske tidspunkt er når belægningen laves fra P Snejkers Vej og ud til landevejen. Anslået tidspunkt vil være mellem 11:30 og 13:00 — varighed ca. 1 time. I denne periode er det muligt for de fleste at komme ind og ud af området via Marehalmen, dog vil Holmsborgvej nr. 6 til 11 være “lukkede inde/ude” i en kort periode.

Grundejere/lejere på Holmsborgvejens østlige del (fra ca. nr. 37/44 og ud mod havet), der har behov for at køre ud af området mellem ca. 6:00 og ca. 8:00, kan evt. benytte holdepladsen på Wolle Friks Vej og parkere bilen der aftenen i forvejen.

Færdsel på områder af Holmsborgvej hvor asfaltarbejdet pågår skal ske med stor forsigtighed og på eget ansvar. Der arbejdes bl.a. med flydende asfalt og i de områder det pågår, skal man ikke køre. Når belægningen er lagt ud og tromlet, er vejen farbar igen (løbende færdiggørelse).

Vis hensyn overfor asfaltentreprenøren — jo mindre han bliver forstyrret, jo før bliver han færdig med arbejdet. Jeg er sikker på, at entreprenøren gør sit til at minimere generne for de, der er nødt til at færdes i området, mens arbejdet pågår.

Bump på vejen bliver demonteret ugen før asfaltarbejdet udføres og bliver monteret igen i ugen efter. Husk nu at holde hastigheden nede — også på de dage hvor bumpene ikke er der.

På forhånd tak for jeres forståelse og overbærenhed med de gener ovenstående arbejde uvilkårligt vil forårsage.

Med venlig hilsen
Knud Erik Petersen, Vejansvarlig

Generalforsamlingen udskydes

Generalforsamlingen udskydes

15. april 2021 af Jakob Laursen

På grund af den usikkerhed, som hersker omkring coronaen, har HGFs bestyrelse besluttet at udsætte Holmsborgvejens Grundejerforenings generalforsamling til et senere tidspunkt i år. Ifølge HGFs vedtægter § 8 stk. 2 skal generalforsamlingen afholdes i tidsrummet 15. marts til 15 maj.

Denne beslutning er taget med baggrund i råd og vejledning fra forskellige myndigheder (politi, hotline, mfl.) og Horesta, og bygger på den nuværende situation, afstand, mundbind, antal medlemmer, evt. antal deltagere, antal smittede personer i området, og sidst men ikke mindst, antal forventede vaccinerede personer.

Hvornår generalforsamlingen kan afholdes er usikkert, men ultimo september eller medio oktober kunne være en mulighed, vi véd det ikke endnu, men alle medlemmer vil blive orienteret i god tid før afholdelsen af generalforsamlingen.

Det er vort håb, at der er forståelse for ovennævnte beslutning.


Det var nær gået helt galt!

Vi går en tør tid imøde, der medfører at vegetation, græs, lyng, osv. kan blive knastørt. Derfor henstilles der til, at man er meget forsigtig med åben ild, herunder gløder/aske fra grillen ol. Husk! når grillen anvendes, skal man have en spand med minimum 10 liter vand stående i umiddelbar nærhed af grillen.

Her er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man ikke passer på og smider asken fra grillen ud i naturen.


Ovenstående billede er venligst udlånt af et af grundejerforeningens medlemmer, som skærtorsdag i år pludselig oplevede røg og høje flammer fra nabogrunden. Det var en solskinsdag med en del blæst, og hvis ikke der var iværksat en hurtig indsats, havde branden hurtigt bredt sig i den friske blæst. Årsagen til branden var en askedynge, som var blevet tømt ud i græsset mange timer før branden opstod.

HGF anbefaler på det kraftigste at der investeres i beholdere, som er beregnet til at opbevare afbrændt kul/aske ol. fra grillen.

  • Her er en oversigt over branddasker- og brandhaneplacering i HGFs område.

Se også disse brandforebyggende materialer

  • Grill, bål og ukrudtsbrænder
  • Brandsikkerhed i sommerhusområder
  • Flyer — velegnet til opslagstavle eller køleskabslåge

Bestyrelsen ønsker HGFs medlemmer en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen
HGFs bestyrelse

Referat af HGF bestyrelsesmøde den 23. februar 2021

Referat af HGF bestyrelsesmøde den 23. februar 2021

17. marts 2021 af Poul-Erik Varming Sørensen

DELTAGERE

  • Jakob Laursen, Webmaster
  • Johs. Dideriksen, Formand, Drænfonden
  • Knud Erik Petersen, Næstformand, Vejfonden
  • Poul-Erik Varming Sørensen, Sekretær og referent
  • Søren Emil Søe, Kasserer og Holmsborg Lejrcenters repræsentant

DAGSORDEN

  1. Velkomst (JD)
  2. Godkendelse af referatet fra den 19. oktober 2020 (Alle)
  3. Status over veje, skilte og P-pladser (KEP)
  4. Status over dræn (JD)
  5. Status over brandmateriel ol. (SES)
  6. Status over økonomi (SES)
    a. Grundejerforening
    b. Vejfonden
    c. Drænfonden
  7. Generalforsamling (Alle)
  8. Evt. (Alle)
  9. Næste bestyrelsesmøde (Alle)

REFERAT

Ad 1) Velkomst (JD)

  • Johs. bød velkommen til mødet

Ad 2) Godkendelse af referatet fra den 19. oktober 2020 (Alle)

  • Ingen bemærkninger

Ad 3) Status over veje, skilte og P-pladser (KEP)

  • April/maj 2021 påbegyndes renovering af Holmsborgvej:
    Forventet varighed af arbejdet er ca. én arbejdsdag.
    Tidspunkt og forløb annonceres på hjemmesiden.
    Forventet pris ca. 300.000 kr.
  • Vedligeholdelse af Nordlysvej:
    Kommunen vedligeholder fortsat vejen. Bestyrelsen arbejder videre med vejforhold og hastigheder
  • Anne Katrines Vej:
    Der er bestilt vedligehold, som dog ikke er udført endnu, da vejrforholdene driller
  • Problematikker omkring P-pladserne udenfor fredningslinjerne:
    P-pladserne mangler tydelig opmærkning, og foreløbige opmålinger stemmer ikke overens med kommunens digitale kort. Næste skridt er en afstemning af opmålingen med kommunen
  • Arealstørrelser af P-pladser:
    – Holmsborgvej: 900 m2
    – Jens Jensens Vej: 720 m2
    – Holdeplads ved Wolle Friks Vej: 450 m2
    Alle tre P-pladser tilhører grundejerforeningen

Ad 4) Status over dræn (JD)

  • Der er p.t. ikke problemer med drænrør i grundejerforeningens område

Ad 5) Status over brandmateriel ol. (SES)

  • Beredskabschefen kontaktes for vurdering af brandfare i forbindelse med beplantning

Ad 6) Status over økonomi (SES)

  • Ingen væsentlige posteringer siden sidst

Ad 7) HGFs Generalforsamling (Alle)

  • Datoen for den kommende generalforsamling fastlægges endnu ikke pga. COVID-19. Så snart datoen er fastlagt, udsendes invitationen 3 uger før afholdelse. Husk at man skal tilmelde sig generalforsamlingen jf. beslutning på seneste generalforsamling

Ad 9) Evt. (Alle)

  • Intet

Ad 10) Næste bestyrelsesmøde (Alle)

  • Næste møde hos Poul-Erik den 11. maj 2021

Poul-Erik Varming Sørensen
Sekretær, Holmsborgvejens Grundejerforening

Brandforebyggelse

Brandforebyggelse

6. marts 2021 af Jakob Laursen

Brandforebyggelse er et tilbagevendende emne i grundejerforeningens område med hede og plantager.

På den seneste generalforsamling blev der udtrykt bekymring for de dele af grundejerforeningens områder med tæt beplantning af blandt andet fyrretræer omkring sommerhuse. Det gælder især den østlige del af Jens Jensens Vej.

Bestyrelsen har kontaktet Brand & Redning MidtVest for en vurdering af vores område, og planlægger med at en beredskabsinspektør vil deltage på den kommende generalforsamling med råd og vejledning.

Brand & Redning MidtVest har imellemtiden tilsendt os disse brandforebyggende materialer

  • Grill, bål og ukrudtsbrænder
  • Brandsikkerhed i sommerhusområder
  • Flyer — velegnet til opslagstavle eller køleskabslåge

Med venlig hilsen
HGFs bestyrelse

Bæredygtige Sommerhuse

Bæredygtige Sommerhuse

5. marts 2021 af Jakob Laursen

Destination Vesterhavet har fremsendt denne skrivelse omkring undersøgelse af bæredygtige sommerhuse, som — ikke — udlejes.

Læs mere i skrivelsen eller nedenfor. Eventuelle spørgsmål bedes rettet direkte til Destination Vesterhavet.

Med venlig hilsen
HGFs bestyrelse


Til ejere af et sommerhus i Ringkøbing-Skjern Kommune

Du modtager dette brev, som ejer af et sommerhus, da Ringkøbing-Skjern Kommune er udvalgt som testområde i et projekt, der skal undersøge bæredygtighed i sommerhuse. I den forbindelse søger vi 27 sommerhuse til et besøg med fokus på bæredygtighed.

Står du og skal renovere dit sommerhus, og ønsker information om, hvad der bedst kan betale sig at få gennemført i forhold til klimaoptimering, eller er du blot interesseret i at få en bæredygtighedsrapport på dit sommerhus, kunne deltagelse i denne her undersøgelse være aktuel for dig.

Bæredygtighed og grøn omstilling har i en årrække været noget mange er begyndt at forholde sig til. På tværs af de offentlige og private sektorer er der igangsat initiativer, der har til formål at fremme bæredygtighed, og mange borgere er ligeledes begyndt at leve mere bæredygtigt i hverdagen. Det gælder også danske og udenlandske turister, som efterspørger mere bæredygtige ferier herunder mere klimavenlig overnatning.

Destination Vesterhavet, Feriehusudlejernes Brancheforening og Dansk Kyst- og Naturturisme har på den baggrund igangsat en undersøgelse, med det formål at kortlægge, hvor bæredygtige de danske sommerhuse er og, hvad der skal til for at bevæge de danske sommerhuse i retning af en grøn omstilling. Målet er at bidrage til et grønnere Danmark via mere klimavenlige sommerhuse samt en mere grøn og bæredygtig turisme. Det er en undersøgelse og et formål som Ringkøbing-Skjern Kommune støtter op om. Undersøgelsen støttes bl.a. af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Deltag i undersøgelsen

I denne undersøgelse søger vi i alt 50 sommerhuse til huseftersyn i Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har i denne undersøgelse udelukkende brug for sommerhuse, der IKKE lejes ud (udlejningshuse undersøges i projektet via udlejningsbureauerne). Da vi har brug for en vis variation i husalder og hustype, søger vi både nye og ældre huse. På baggrund af eftersynet vil du som ejer, få udarbejdet en bæredygtighedsrapport på dit sommerhus med inspiration til, hvordan du kan prioritere renovering eller indkøb til dit hus mere bæredygtigt. Resultaterne vil indgå i en samlet analyse med i alt 400 sommerhuse fordelt på 11 kommuner i Danmark, hvor data fra dit sommerhus er anonymiseret.

Har dette interesse, skal du kontakte Charlotte S. Østergaard, Destination Vesterhavet, på mail charlotte@visitvesterhavet.dk eller telefon 24 42 29 94, så I kan aftale dato og tid for en gennemgang af dit sommerhus.

Praktisk information ved deltagelse i undersøgelsen:

  • Huseftersyn forventes gennemført fra uge 13 i 2021 og frem nogle uger (alt efter Coronasituationen)
  • Du kan senest rette henvendelse ultimo uge 12 2021 og aftale et huseftersyn (vi kører efter først-til-mølle- princippet)
  • Husgennemgangen er beregnet til 1 time, hvor du skal være til stede
  • Du skal udfylde et kort skema med bl.a. årligt vandforbrug
  • Ved at deltage i undersøgelsen giver du tilsagn til, at Destination Vesterhavet må sende dine oplysninger til rådgiverfirmaet DEM (Dansk Energi Management), som har til opgave at udføre databearbejdningen og bæredygtighedsrapporten knyttet til dit sommerhus.

Er du interesseret i at deltage, men har ikke mulighed for at være med ved gennemgangen af dit sommerhus, vil det kunne gennemføres med hjælp fra en evt. tilsynsperson af dit sommerhus. Dette skal blot aftales nærmere.

Oplysningerne om dit ejerskab og sommerhus mm. er ikke videregivet til Dansk Kyst- og Naturturisme eller andre.

Venlig hilsen,
Lisbeth Valther Destination Vesterhavet, formand for bestyrelsen https://www.visitvesterhavet.dk

.

« Forrige side
Næste side »

Holmsborgvejens Grundejerforening · Søndervig · 6950 Ringkøbing

  • Cookie- og Privatlivspolitik
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at kunne vedligeholde den bedst muligt. Du kan til- og fravælge cookies og altid se og ændre dine indstillinger vha. knapperne til højre eller nedenfor. Se hvordan vi behandler personoplysninger i vores COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK.
Tillad udvalgteTillad alle
Manage consent

Cookie- og Privatlivspolitik i overblik

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at kunne vedligeholde den bedst muligt. Vi bruger bl.a. tredjeparts cookies, som hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger vores hjemmeside. Disse cookies vil blive gemt i din browser, og kun hvis du tillader det.

Du kan til- og fravælge cookies og altid se og ændre dine indstillinger nedenfor.

Se hvordan vi behandler personoplysninger i vores COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytics
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.
Others
Other uncategorized cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.
GEM & ACCEPTÈR